Nye tider

Der er sket så meget siden sidst. Jeg er flyttet sammen med min kollega-veninde og de gavmilde pikke flyver ind og ud af døren. Jeg har skruet bissen på og arbejder mere end nogensinde. 

Før i tiden, lavede jeg kun et job om dagen, og det var meget for mig! Nu er antallet af betalende, svedende kunder oppe på 5, nogle dage. 

Jeg er begyndt at skrue bissen på træning. Jeg træner så meget min krop kan. Jeg har fået min appetit tilbage. Jeg spiser! Jeg taber fedt! Og bedst af alt - jeg får muskler. Jeg har det skønt i min krop. Jeg ryger ikke så massivt joints mere. Stadig dagligt - men med måde. Jeg prøver virkelig at finde min livsglæde tilbage. Jeg tror jeg er kommet ud af min depression. Det føles så rigtig og så godt. ¨

Jeg plejede at have selvmordstanker flere gange i timen. Jeg sad og tænkte hvordan jeg skulle starte mine afskedsbreve. Jeg tænkte på hvordan jeg skulle slå mig selv ihjel. Jeg skulle hele tiden overbevise mig selv om hvorfor jeg burde stå op? 

Det var så tungt og deprimerende, hver sekund, hver minut, hver time, hver dag. Jeg har ikke mere selvmordstanker. Jeg tænker på min fremtid. Jeg tænker på hvis jeg får børn. Jeg tænker fremad. 

Jeg er i gang med at få en masse hjælp. Jeg er så taknemmelig over hvor mange hjælpe muligheder, kommunen har givet mig. Tak Danmark! Det giver mig nydelse over at betale min skat. At disse fantastiske mennesker, nåede at redde mig, før jeg gav op. Men jeg er langt fra hel. Jeg skal igennem nogle lange psykolog forløb, jeg skal mærke meget smerte, sved og tårer. Men jeg ved, at det bliver det hele værd.

Jeg begynder at finde mig selv mere og mere. Jeg er ved at droppe selv medlidenheden og være god ved mig selv. Men når man skal holde så stor en hemmelighed skjult fra mange af sine nærmeste, er det nemmere at bare skide på alt og have ondt af sig selv. Det er den svage måde at tacklet jobbet, men jeg har haft brug for den i en fase. Nu er jeg klar til at finde min stærke, indre kerne frem og begynde at elske mig selv. 

Men jeg må hellere smutte igen, kunderne venter...