onsdag den 11. december 2013

Fremskridt

I dag er en dejlig dag.

Jeg har først røget en joint klokken 7 i aftes!!! Det er ikke sket siden??? hmmm... Maaaange måneder siden... Måske da jeg var ude og rejse i sommers? Der kunne jeg nogle dage "kun" ryge om aften, eller røg jeg hele dagen lang i varmen. Ja, jeg er sku sej! 

Jeg var over ved en rådgiver i dag. Vi snakkede om vind og vejr... Hun kan også se mine fremskridt... Jeg er klar til at give mere slip på rygeren og mærke min følelser... Det er hårdt og overvæltende - men jeg kan hvad jeg vil!

Jeg har også været ude og træne og få fyret en masse energi af. Jeg er starter med at træne igen, og det er såååå dejlig... Det giver en masse overskud til at prøve at finde ro i mig selv. For det er ikke en nem sag. Jeg kan få et pusterum når jeg træner.... Jeg kan komme ud med mine aggressioner, mens jeg er klar i hovedet og tænke over tingene. 

Jeg prøver at skrive nogle af mine tanker ned som lidt poesi, digte eller hvad man nu vil kalde det. Det er fedt at komme ud med det, men grænseoverskridende at kigge ned på papiret bagefter - hvor mine følelser står i sort og hvid. SMASK. Så kan jeg tag det... Eller kan jeg? SELVFØLGELIG kan jeg... 

Det er vigtig ikke at tvivle på sig selv... Der er nok ude i den store verden der tvivler på en. Skub det væk og tro på dig selv... For hvis du tror på det - kan du lige hvad du vil.... 

De si'r jeg skal ta' den med
Okay... Det kan I tro
Men når roen inden i mig bliver til en slagmark
Er det noget jeg selv har medbragt
Jeg vælger altid den svære vej
Måske fordi smerten er født i mig
Skal der en genfødsel til?
For roen jeg finde vil!

De si'r jeg skal ta' min tid
Men kagen kræver hele tiden en ny bid
Penge er tid og tid er penge
Så har jeg ikke tid til at vente længe
Revolutionen er klar i mig
Jeg vil gå min egen vej
Men jeg kommer til en skillevej
Hvor nogle af mine elskede vil forlade mig

De si'r jeg er ressourcestærk
Men kun en slap krop ka' jeg mærk'
Jeg kæmper i mørke
Der føles som saharas ørkens tørke 
Men mine to liv der mødes
Er det med mit hjerte der må blødes
En om formuleret sandhed
For hele systemet til at gå i ged

De si'r jeg er frisk og glad
For jeg laver kun øjn vandet falde i bad
Jeg smiler falskt rund'
Så alle de andre tror jeg er sund
Men dæmonerne fylder min krop
De skal ud før jeg føre min trop
Mod alt det onde i mit sind
Og til sidst går over gevind

De spø'r hvad der er galt
Men kun løgne bliver fortalt
Ingen vil eller kan forstå
For hvis jeg lukker dig ind må jeg gå
For sandheden gør ondt
Og intet i mit sind og krop er sundt
Til sidst jeg må pointere
At tårene på min kind falder mere

mandag den 9. december 2013

Long time no seen.

Det går noget tid i mellem hver indlæg... Det er fordi at det godt kan være utrolig hårdt, at skrive sine følelser og tanker ned på sort og hvid. Ikke kun fordi jeg er skrup forvirret - og føler i vind og vejr - men også fordi det bliver mere "sandt". Eller mere sandt bliver det jo heller ikke, men jeg skal være sand overfor mig selv... Og fuck, det er ikke altid lige sjovt....

Men jeg arbejder med mig selv... Jeg tager små skridt, som en skønne dag bliver stort.

Jeg går stadig til psykolog. Og hold da K, hvor er det bare super grænse overskidene. Men jeg rykker mig. Hun sætter tankerne i flyv og jeg rykker mig.

Jeg havde en kunde i dag.. Eller jeg havde faktisk to... Først tykke... En hurtig spiller og knep i 1 minut også eksploderede kanonen. Så hurtig i skole. Så hurtig hen til hotellet. Ham den gamle.. Det var min tredje gang jeg skulle møde ham. Han betaler godt. Det endte med at blive 22 minutter belønnet med 3.000 kroner.
Men han lagde mig ned. Jeg lå mellem de to senge. Han tog sin pik i min mund. Han pressede. Den lille pik gled nemt helt ned i halsen og op igen... Og så mange gang før fik jeg et surt opstød, men denne gang var det dog anderledes... I stedet for bare at synke det tilbage, røg der masservis af bræk ud på hans pik og ned på min nøgne krop.
Jeg var dækket af mit eget bræk mens jeg suttede hans pik færdig. Så kunne jeg gå ud og tørre det lortbrune bræk af min nøgne krop...
Komisk og tragisk: situationen hvor man bogstaveligt talt ikke ved om man skal grine eller græde...