Ana, jeg hader dig

Jeg sidder ynkeligt og ryster og ryger mig en morgen joint.
Jeg bliver nød til at være ærlig overfor mig selv.. Det kom jeg frem til i går, da jeg lå og tænkte til det knagede.. I forgårs formåede jeg på en hel dag kun at spise et stk. rugbrød med ost og en tomat.. PÅ EN HEL DAG?! Oveni det cyklede jeg 8 km. og gjorde rent hele dagen...
Det gav mig et chok... Jeg har ikke lyst til at ligne et skellet. Men smerten ved sult, føles så godt.. Jeg føler mig i live, når jeg kan mærke min krop... Jeg har til side sat min følelser og behov i alt for lang tid - så jeg har fået lavet nogle indviklede mønstre i mit hoved om at det kun er maden, jeg har kontrol over nu.

Jeg har ikke lavet et job i snart 2 uger.. Men skal snart i gang igen - pengene er små.
Min sidste kunde var en gammel mand... Han var gråhåret og huden hang... Jeg har aldrig prøvet at være sammen med, så gammel, en mand. Men han betalte godt.. Meget godt! Jeg har faktisk aldrig blevet betalt så meget, på én gang.
Når jeg ligger i sengen, ved siden af min kunde - lukker jeg øjnene. Jeg tænker på alle de ting, jeg snart har råd til. Jeg tænker på at om under en time, er jeg færdig og på vej hjem..
Nogle gange kan jeg tælle hver sekund, andre gang går det stærkt.

Min psykolog spurgte mig: "Hvornår vil du stoppe? Hvad skal der til?" Og jeg måtte jo svare ærligt, at det ville nok ikke være muligt, så længe jeg var studerende - fordi mit forbrug ikke egner sig til en s.u.
Men jeg vil jo gerne stoppe... Snart... Nu... Aldrig?
Jeg vil gerne have pengene... De nemme penge. Eller - de hurtige penge.. For nemme, er de ikke!

Men jeg kan mærke, at det er et frirum for mig, at kunne skrive min tanker ned.. Jeg har tænkt længe over at starte en blog.. Men nu har jeg taget skridtet.
Jeg tror det er sundt for mig, at kunne læse tilbage hvad jeg gennemgår.. Det er nemmere at se, hvor langt ud det hele er kørt, når jeg skriver det på sort og hvid.

Jeg må hellere skynde mig i bad og smutte i skole.. God dag til jer alle sammen.